Vi har raketten.
Har du modet?
Er du vores es?

Har du en stærk marketing-profil, og elsker du at få tingene til at ske? Så er det måske dig, vi leder efter.

I en nyoprettet stilling med reference til direktøren søger vi et multitalent i markedsføring og salg. Som en del af ledergruppen får du ansvaret for at opbygge Otioms brand i Danmark og globalt. Sammen med en dedikeret organisation og et banebrydende produkt, baseret på helt ny NB-IoT teknologi, brænder du for at være med til at udnytte et meget stort vækstpotentiale.

Kan du se dig selv, som den der kan skalere salget af Otiom-sporingsbrikken og accelerere væksten eksponentielt – Så er du sikkert vores nye ES.

Hvem er vi?

Otiom A/S er en vækstvirksomhed, der er placeret i Aalborg. På baggrund af ny teknologi har vi udviklet Otiom-sporingsbrikken, som vi sælger til demente, deres pårørende og plejepersonale. Vores kunder er både private og offentlige.

Otiom A/S er ejet af Acubit A/S. Acubit A/S arbejder med ny teknologi (NB-IoT) og udvikler løbende mange nye produkter under selvstændige brands.

Vi er ambitiøse og målrettede, og det forventer vi også af vores medarbejdere. Til gengæld er der en høj grad af medbestemmelse og højt til loftet i en flad organisation. Humor og en positiv indstilling er en vigtig del af hverdagen.

Dit arbejde er af afgørende betydning for vores succes, og det er derfor vigtigt, at du er moden i din tilgang og har en god forståelse for, hvordan man bruger kommunikation som et værktøj til at få kunder og samarbejdspartnere til at se værdien i at sige ja tak til Otiom.

Du kan læse mere om Otiom på vores hjemmeside www.otiom.com.

Hvem er du?

  • Du er en initiativrig selvstarter, der byder ind med fremragende ideer og evner at forfølge dem.
  • Du er struktureret og kan holde styr på mange detaljer på en gang.
  • Du er dynamisk, ambitiøs og en teamplayer der fejrer holdets succes.
  • Du har international erfaring med salg udenfor Danmark.
  • Du kan se fordelene ved first-mover produkter.
  • Du kan arbejde på både det strategiske, taktiske og operationelle niveau, og du eksekverer i højt tempo. (alternativ: Du har en pragmatisk “hands-on”-tilgang).

Din motivation er, at marketing i sidste ende handler om at skabe salgsresultater. Derfor formår du at sætte dig i slutbrugerens sted. Selv om travlhed er et vilkår i en marketingafdeling, tænker du positivt og ser muligheder.

Hvad kan du?

Din schweizerkniv indeholder erfaring i både B2B og B2C markedsføring, en solid forståelse af markedsundersøgelser og dataanalysemetoder, og herudover består den af en række kompetencer, der kan bruges i virksomhed i en rivende udvikling. Du har:

  • Erfaring med at udvikle effektive marketingstrategier og forretningsplaner for alle (branding, produktfremme, sociale medier, vækst osv.).
  • Dybdegående erfaring med CMS, CRM og Marketing Automation.
  • Forståelse for entrepreneurship.
  • Mindst 5 års erfaring.
  • Taler og skriver flydende engelsk og dansk.
  • Får tingene afsluttet og kommer i mål.

Vi forventer, at du som den nye marketingchef sætter et højt fagligt og strategisk niveau for markedsføring, at du eksekverer og foretager systematisk evaluering af aktiviteterne, så vi sikrer bedst muligt ROI.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for selv at definere et spændende job med indflydelse på virksomhedens udvikling og vækst i samarbejde med direktøren.
  • Et fremragende socialt miljø med en åben og uformel omgangstone.
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og forsikringspakke.
  • Fokus på medarbejdertrivsel og udvikling, frokostordning og andre attraktive personalegoder.

Du vil være direkte involveret i alt fra de første markedsanalyser og udvælgelse af de primære indsatsområder til at få skabt et marked for Otiom.

Afdelingen består pt af 1 medarbejder og flere eksterne leverancepersoner.

Hvordan søger du?

For uddybende spørgsmål til stillingen, kontakt venligst:

Mette Fruensgaard
Direktionsassistent, HR-ansvarlig, Cand. Jur.
Mobil 2258 2105
mfr@otiom.com

Kim Bejstrup Poulsen
Direktør
Mobil 3072 4080
kbp@otiom.com

Send din ansøgning, CV og evt. andet relevant materiale til mfr@otiom.com. Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, da stillingen skal besættes hurtigst muligt. Du skal kunne arbejde fra vores kontor i Aalborg Øst.

Vi passer godt på dine personlige oplysninger og vi behandler dem naturligvis i overensstemmelse med reglerne i Persondataloven. Når vi har fundet den rette til stillingen, sletter vi alle personlige oplysninger fra vores systemer.